Baggrund
I juni 2016 indgik regeringen, KL og BL – Danmarks Almene Boliger en aftale om, at den almene boligsektor skulle effektivisere driften for 1,5 mia. kr. inden 2020. Dette mål blev nået før tid og overgået med 0,3 mia. kr.
I 2021 indgik de tre parter en ny effektiviseringsaftale for perioden 2021-2026. I den nye aftale skal sektoren med 2026-regnskaberne have realiseret driftseffektiviseringer for 1,5 mia. kr. I de 1,5 mia. medregnes de 300 mio. kr., som måltallet fra den tidligere aftale blev overgået med. Det nye mål for driftseffektiviseringerne svarer derfor til 1,2 mia. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i 2020. Derudover er der et separat måltal for energieffektiviseringer på 0,3 mia. kr.
Resultat af sektorens driftseffektivisering fra 2020 til 2022
Fra 2020- til 2022-regnskaberne har sektoren fortsat effektiviseret på centrale driftskonti. Samtidig er der i perioden sket en meget stor stigning i afdelingernes udgifter til ”andre renter”, hvilket primært dækker over kurstab på obligationer. Hvis der ses bort fra disse kurstab, opgøres resultatet af effektiviseringen fra 2020 til 2022 ifølge baselinemodellen til ca. 400 mio. kr. Det svarer til, at sektoren en tredjedel inde i aftaleperioden har indfriet ca. en tredjedel af effektiviseringsmåltallet. Figur 1 viser udviklingen i driftsudgifterne (den afgrænsede udgiftsbase) til og med 2022-regnskaberne.
Figur 1: Udvikling i driftsudgifter i den almene boligsektor
Anm.: Den røde linje angiver driftsudgifterne defineret ved den afgrænsede udgiftsbase. Den blå streg angiver driftsudgifterne korrigeret for beboersammensætning, jf. baseline modellen. Hele figuren er beregnet i 2014-priser og 2014-boligareal. Der er korrigeret for kurstab ved, at udgifterne på konto 131 i år 2021 og 2022 sat til et afrundet gennemsnit for årene 2010-2020.
Kilde: Egne beregninger på afdelingsregnskaber.
Formodet undervurdering af effektiviseringen på konto 111 (Energi)
I opgørelsen af sektorens effektiviseringsresultat tages højde for prisudviklingen på indholdet for de forskellige konti. Det antages i den forbindelse, at den relevante prisudvikling for udgifterne på konto 111 er prisudviklingen på fjernvarme.
Udgifterne på konto 111 består imidlertid både af udgifter til el og fjernvarme (og målerpasning). I 2021 og særligt i 2022 har der været stor forskel på prisstigningen på el (som har været meget høj) og fjernvarme (hvor prisen kun er steget lidt). Da det anvendte prisindeks ikke tager højde for de store prisstigninger på el, undervurderes effektiviseringen på konto 111 (Energi). Hvis man i stedet anvendte udviklingen i elpriserne som det relevante prisindeks, ville effektiviseringen være større. Dette ville dog overvurdere effektiviseringen.
På grund af manglende indsigt i, hvordan udgifterne på kontoen er fordelt mellem el og fjernvarme, er det ikke muligt at opgøre effektiviseringen på konto 111 præcist.
Et groft skøn anslår dog, at der reelt er effektiviseret for omkring 150-200 mio. kr. mere, end hvad resultatet af baselinemodellen angiver.
Energieffektivisering
Der er udfordringer med det datagrundlag, der skal anvendes til at etablere en baseline for energiforbrug, hvorfor det ikke for nuværende er muligt at opgøre resultatet af energieffektiviseringerne.